​3 afdelinger:

Huse i naturskønne omgivelser

​Gode relationer:

Fokus på fællesskabet

​Individuelle hensyn til alle børn:

Veluddannet personale

Hvorfor aflastning i Antons hus?

​Børn med komplekse funktionsnedsættelser har behov for tæt voksenkontakt og individuel støtte for at trives og udvikles. Også imens de bliver passet.


Vi har den fornødne normering og den specialiserede viden, der skal til, for at dække de behov for støtte, som børnene har.

Serviceloven siger, at børn med komplekse fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser har ret til støtte under pasningen. Børnene bør henvises til aflastning efter Serviceloven §52, med udgangspunkt i barnets eget behov for støtte under pasningen. Også selvom behovet for aflastning måske er forældrenes.

En henvisning efter Servicelovens § 84 jf. 44 tager udelukkende udgangspunkt i forældrenes behov for at holde fri. Med udgangspunkt heri, kan der søges et mere generelt pasningssted, hvor barnet kan opholde sig. Det betyder, at børn med særlige behov ikke nødvendigvis får den støtte, voksenkontakt og de rammer, de har brug for.
​Antons Hus er et aflastningstilbud med indbygget hverdagsrehabilitering og ergoterapi. Antons Hus er et nyt koncept med særlig fokus på aflastning i hjemlige og kærlige omgivelser. Hjælpen til barnets trivsel, leg og udvikling er bygget helt naturligt ind i dagligdagen og udgør på den måde usynlig træning i meningsfulde aktiviteter.​

​Vores ambition er at skabe et tilbud, hvor børnene har mulighed for at slappe af og lege. Samtidig får de al den opmærksomhed, støtte og omsorg de har behov for, for at trives og udvikles maximalt.

Via børnenes trivsel og glæde, samt via tæt forældrekontakt, søger vi at give forældrene vished for, at deres barn er i gode hænder, har det sjovt og deltager aktivt i hyggelige og sjove aktiviteter, imens de holder fri.

Information​

​Hvis der ønskes nærmere information eller har man spørgsmål vedrørende Antons Aflastning er man altid velkommen til at kontakte:

Daglig Leder Jeanette Dyrup

Telefon: 52 50 46 20

E-mail: jd@antonshus.dk

✩ ✩ ✩ ✩ ✩

​Vurderet 5 / 5 stjerner på baggrund af mere end 20 anmeldelser på Facebook

CVR: 33810296​​