Metoder og redskaber

Antons Hus benytter sig af mange forskellige pædagogiske og ergoterapeutiske redskaber. Som udgangspunkt kan det siges, at der anvendes de metoder, aktiviteter og redskaber som giver mening i forhold til det enkelte barn. Det tværprofessionelle samarbejde omkring børnene giver en mere helhedsorienteret indsats. Ofte vil et tværfagligt samarbejde efterfølges af et velfunderet flerfagligt forløb, der understøtter løsningen med en større faglig dybde. Hvis et barn for eksempel er udfordret i samværet med andre og udfordringen anskues fra flere vinkler (tværfagligt samarbejde), kan det flerfaglige forløb planlægges hvor hvert felt bidrager med egne ydelser i forhold til indsatsen, således at den bliver så nuanceret som muligt.

Hverdagsrehabilitering er en indsats, der bedrives i nærmiljøet med henblik på, at barnet skal udvikle, genvinde, bibeholde eller forbygge forringelse af sine funktioner og evner.

Det vil sige, at det tilstræbes, at barnet deltager aktivt i alle dagligdagens aktiviteter, så der arbejdes målrettet med barnets udfordringer og der sikres kontinuitet og gentagelse i behandlingsarbejdet.

COPM - Canadian Occupational Performance Measure er en ramme for en grundig samtale om barnets behov for hjælp og støtte i dagligdagen, hvor barnets aktivitetsproblemer afdækkes.

COPM foregår ved, at en ergoterapeut og en pædagog fra Antons Hus stiller spørgsmål vedrørende barnets aktivitets udførelse ud fra fastsatte områder, som for eksempel at sove, spise, lege og deltage i familiens aktiviteter.

Formålet er at udarbejde en detaljeret målsætning og handleplan for, hvordan vi kan arbejde med barnets udfordringer i dagligdagens aktiviteter og gøremål.

Sensory profile er et standardiseret og struktureret interviewredskab til at afdække sensoriske modulationsforstyrrelser hos børn, unge og voksne. Den sensoriske profil giver et billede af, hvordan børnene opfatter, håndterer og reagerer på de sansestimuli, de modtager i deres hverdag. Den sensoriske profil er et spørgeskema som udfyldes af ergoterapeuten sammen med barnets forældre eller andre som kender barnet godt.

Når barnets sensoriske profil er afdækket, laves der en udførlig rapport samt en beskrivelse af hvordan hverdagen bedst muligt tilrettelægges samt hvilke aktiviteter, der er relevante ift. at afhjælpe den pågældende sanseproblematik.

KRAP står for kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik. Metoden

tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang til andre mennesker via en systematisk inddragelse af kognitive teorier og behandlingsformer.

Dertil kommer, at metoden har en udpræget vægt på det positive, ligesom den i det hele taget bygger på en konstruktivistisk forståelse af mennesket i sit miljø.

I Antons Hus benytter vi KRAP i vores daglige arbejde med børnene, i den kontinuerlige kollegiale sparring samt ved supervision.​​​

Information​

​Hvis der ønskes nærmere information eller har man spørgsmål vedrørende Antons Hus er man altid velkommen til at kontakte:

Daglig Leder Jeanette Dyrup

Telefon: 52 50 46 20

E-mail: jd@antonshus.dk

Antons Udflyttergruppe

Finder sp​ændende steder at tage hen på koloni

✩ ✩ ✩ ✩ ✩

​Vurderet 5 / 5 stjerner på baggrund af mere end 20 anmeldelser på Facebook

CVR: 33810296​​​